Ugen der gik – uge 6

Uge 6
Hvor blev januar af……? Sidste uge var igen fuld af aktivitet. I denne uge var det bilerne der voldte os vanskeligheder, Øjvinds (trappesnedkeren) bil var ikke enig i at han skulle på arbejde mandag, så han måtte køre bilen på værksted og blive i Helsinge. Vores egen helt nye(gamle) bil, ville ikke åbne bagagerummet, og det er altså slemt……vi kører dagligt med byggematerialer eller affald. Så den måtte også forbi et værksted….1870 kr, dem kunne vi godt have brugt på noget andet.

Ugen bød også på et møde med konservatorerne og en scenograf, hvor vi forsøgte at pejle os ind på en stil/ stemning/anslag til indretning og farvesætning af for og sidehus. Det var VILD svært, især når man som jeg, ikke har nogen “rygsæk” med bygningshistoriske billeder” jeg kan trække frem på nethinden. Nå men vi skal nok finde frem til noget, – nu tænker vi videre. Om aftenen gik vi på biblioteket og lånte bøger til inspiration – klaccisisme og rocoko.

Rune er tilbage, og han påstår det går fint med fingeren, og sådan ser det altså også ud. Han og Ove har lagt isolering og bundet jern i ” det grønne værelse” så inden længe får vi fast grund under fødderne igen.

Arkitekten var forbi og gennemgik de løse ender/ spørgsmål og udfordringer som vi er stødt på. Snedker og arkitekt har kigget på trappen og diskuteret de spørgsmål der er dukket op siden sidst. Men Øjvind er godt igang med udluse trinnene, samt genskabe trappens gelænder.  Det blir’ så flot.

Jørgen Jørgensen (tidl arkitekt) som tidligere har skrevet en meget grundig artikel om vores projekt, har ringet og opfordret os til at søge Realdania om støtte til renoveringen af trappen, som jo er en stor, omfattende og dyr affære. Det kunne jo være fantastisk hvis de ville det. Så det må vi arbejde videre med.

Konservatorerne har været her og afdækket endnu et stykke væg med flotte kalk-bemalinger. Lars Bjørn Madsen fra bymuseum var og kigge med. Han var meget begejstret og syntes det kunne være fantastisk, hvis vi kunne bevare det stykke væg, – som et kig til fortiden.

IMGP1318_800x600

Vi er også blevet en mand mere på pladsen. Vi har ansat Kurt som gladeligt kører helt fra Hundested, for at bygge sammen med os.  Hverken han, Rune eller Ove behøver at bruge penge til kontingent i Fitnescenter. De har i den forgangne uge, støbt gulve i både en del af caferummet, gangen og ” det grønne værelse”. Kæmpe hårdt arbejde. Der er lagt varmeslanger, kloakrør og trukket el, så nu rykker det….. Og man fornærmer opbygningen for alvor er i gang.

Vi har haft lidt hovedbrud i forhold til løsning af nogle af de krav byggetilladelsen påpeger. F.eks. Skal badeværelset i stueetagen gøres mere handicapvenligt, så vi må nok flytte væggen lidt, og så er der nogle ting vi skal have afklaret i forhold til brandsikring mellem for og sidehus.

Højskolen, hvor Ove er ansat, vil have ham tilbage på fuld tid. Der er noget af en belastning, for det kan faktisk ikke rigtig lade sig gøre. Men de insisterer, så nu må vi se hvordan vi kan få det til at hænge sammen.

 

Fredag spiste vi fastelavnsboller og gennemgik den kommende uges opgaver. Nu tager nemlig på langrends-ferie.

Created with Nokia Smart Cam
Uge 7 blev en fantastik uge. Vi lod alle byggeplaner, tanker og udfordringer blive herhjemme. I stedet knoklede vi løs på ski i den smukke norske natur, spiste pandekager, læste bøger, spillede spil og meget mere, sammen med vores to sønner, i gode venners lag.

Ugen der gik – uge 4

Uge 4

Så er den sidste container med jord kørt væk, og Ove er kommet op fra ‘dybet’. Gulvene er nu klar til isolering og støbning.

IMGP1230_800x600

Smeden har været og der er planlagt rørføring, gulvvarme etc. Det gælder om at tænke sig godt om, når der skal føres vand og varme rundt på så mange m2, især når vi også gerne vil genanvende regnvand til toiletskyl og tøjvask. Vi skal mindst bruge 400 m slange…..!
Ugen startede ellers noget uheldigt.

IMGP1201_450x600

 

Vi var i fuld gang med at bære isoleringsmaterialer ind fra gaden til ‘butikken’, da Rune lige ville skære et bånd over. Det skulle han aldrig have gjort…….. – han skar nemlig et meget dybt snit i sin finger, og han måtte på skadestuen og syes, – og så i øvrigt tilbringe resten af ugen hjemme. Han var ekstrem heldig ved at han ikke havde beskadiget nerver eller sener. Så inden længe er han tilbage ‘på pladsen’.

Vinduerne er kommet retur fra glarmesteren. Så nu skal de bare males en sidste gang…!

Ugen der gik – uge 2

Uge 2

Endnu en uge med et forrygende tempo, og uendelige opgaver der skulle løses. Stormen knækkede stort set alle stænger på vores 6 meter lange  party-telt, som vi brugte til overdækning af materialer i gården. Men vi skulle alligevel bygge nogle store ”kasser” til sand og støbemix, så vi fik ryddet op og nu er der lagt presenning over materialerne i stedet for,- så farvel partytelt….!

Hele ugen har Ove mest af alt lignet en muldvap. Han har gravet jord og sten væk i et værelse i sidehuset, og i den del af butikslokalet, hvor der ikke er kælder under. Her har vi jo de seneste uger understøbt væggene, men nu skal selve gulvene graves ud for at give plads til isolering og gulvvarme.

Rune er blevet færdig med revledøren til side-baghuset. Den er blevet super flot, og jeg glæder mig til at male den.

Fredag havde vi inviteret medarbejdere på Rådhuset til at komme på besøg. De kom i små grupper i løbet af formiddagen. Desværre var jeg på kursus, men Ove og Rune syntes det var rigtig hyggeligt at få hilst på genboerne., og de fik set byggeriet medens det ser mest kaotisk og skrøbeligt ud. Men det er det ikke, hele huset har faktisk fået nyt tag og alt bindingsværk er repareret og alle vægge er understøbt.

Blikkenslageren har været her igen og brugt en dag på at arbejde på den sidste kvists tag. Han mangler stadig lidt, før han er helt færdig med taget på den. Vi venter også stadig på snedkeren, men han skulle komme med det der mangler på den sidste kvist på fredag. Vi har fået sat kvistvinduer op i de 3 færdige kviste, – så kig op…..! ( så vil du nok opdage at vi stadig mangler lidt malerarbejde.)

Weekenden er brugt til at lave HÅRDT manuelt arbejde. Fredag kom en container fuld af støbemix, som ved håndkraft og trillebør blev kørt ind i gården. Derefter startede, det endnu ikke afsluttede arbejde med, ved gode venner og sønners hjælp, at grave jord og sten ud fra sidehus og en del af forhuset. Vi har fyldt en container med jord, og i dag fortsætter vi arbejdet med at fylde den næste…..

Ugen der gik – uge 1 2015

Hold da op, en forrygende start på 2015.

 

Vi skal have fyldt en container med 10 tons jord fra fredag til søndag

.
Da juleferien var forbi, kom folk myldrende tilbage ‘på pladsen’. Rune kom tilbage efter at have arbejdet hos vores snedker i 3 uger, og derefter holdt et par ugers juleferie. Så vi var da begyndt at savne ham….. Rune gik igang med at renovere en gammel revledør. Ligesom han har lagt en bjælke ind i etageadskillesen ved trappen.
Snedkeren kom og afleverede nogle sindsygt flotte vinduer til 3 af kvistene, som jeg nu næsten er færdig med at male. Det kan også kun gå for langsomt med at få dem sat i. Duerne flyver ind og holder fest på loftet, så snart de kan se sit snit til det.IMGP1183_800x600
Øjwind vores nye tømrer kom tirsdag og gik igang med trappen. Han har pillet alt det dårlige/rådne på trappen ned. ( se foto, hvor han bl.a. har savet det dårlige træ af balustrene, for at tilsætte nyt) Han sluttede ugen med at lave det første nye trin på trappen. Det er vild spændende, og det bedste af det hele er at han sagde at han glædede sig som et lille barn til at lave den.

De to arkæologer var her en hel dag og blotlagde igen spor fra en svunden tid. Under et tykt pudslag dukkede fine mønstre op i forskellige farver. På panelvæggene blev der vasket og renset, så de flotte bemalinger tydeligt trådte frem. De kommer igen om 14 dage, hvor vi bl.a også skal holde møde med en scenograf omkring farvesætning i side og forhus.

Ove har igen leget muldvarp. Trappen hvilede kun på nogle brædder der lå direkte oven på jorden, så han har gravet ud og støbt. Det har han i øvrigt også gjort i ‘ det grønne værelse’, og i noget af cafeen.

Vi har sat plastik i vindueshullerne og fået gang i brændeovnen i butikken….. Så hyggeligt !

Vi har afleveret 2 sæt klargjorte vinduer hos snedkeren, og afleveret beslag til renovering og supplering hos Rådvad Smedie.

Vi skal have fyldt en container med 10 tons jord fra fredag til søndag

Ugen der gik – uge 52

Uge 52

Så kom resultatet/rapporten fra undersøgelsen som arkæologisk museum udførte hos os september 2013….. Vi troede faktisk ikke der kom noget ud af det overhovedet. Vi har ikke hørt fra dem siden den dag, de gik herfra i september for godt 1 år siden. De fandt jo ikke noget, og vi modtog aldrig en regning.

vindue med undersøgelse

Men nu har vi altså fået resultatet, og selv om der ikke er fundet noget ”stort”, må vi da bøje os i respekt for den rapport de har fremsendt, og super sjovt er det at se hvordan de kan lokalisere og tidsfæste spor.

Vi har udstillet rapporten i butiksvinduet, samt lavet link til den her på bloggen.

GIM 4193, kulturhistorisk rapport

I fakturaren på knap 12.000 kr, – som det jo af uforståelige grunde påhviler husejer at betale, beklager museet den lange behandlingstid, og begrunder det med at de har haft travl, da de er i gang med en større sammenlægning med…… Så måske skal vi skrive tilbage:  ”Tak for rapporten vi er i gang med en større renovering, så I hører fra os om et års tid, hvor vi også regner med at kunne betale regningen………….

Ja, eller også skal vi bare være lovlydige borgere, sige tak, og betale rettidigt….:)

RIGTIG GODT NYTÅR !!!!

Ugen der gik – uge 51

 Uge 51

Julen står for døren……… og traditionerne holdes i hævd.

Vi var til store –  bagedag sammen med nogle venner. Alle kommer hver især med en portion dej, og hjem går man med alskens gode kager ……….Uhmmmm
image-3 (1)
image-5
Men bygges skal der jo, så Ove knokler på med at understøbe de sidste to vægge i sidehuset. Der graves, stønnes, støbes og høres P1, – ja så højt at naboerne hører med.
Created with Nokia Smart Cam
I landsforeningen ‘By & Land’s ” tidsskrift, har Formand Helge Torn, skrevet en artikel om vores arbejde med at få Stengade 58 på benene igen. Når vi har modtaget den I en digital udgave, laver vi et link til den, her på bloggen.
Rune holder juleferie, og Peter Nordal arbejder stadig på den sidste kvist og på at få sat glas i kvistvinduerene. Det er lidt øv, at det hele står åbent i det våde vejr vi har for tiden, så forhåbentlig skal vi ikke vente meget længere.
Og så har vi fået en regning på den arkæologiske undersøgelse, som vi blev pålagt at lade udføre, – i september 2013 !
Vi troede ellers at de havde besluttet ikke at sende en regning, da de ikke fandt noget særligt, men nej……..12.000 kr skal vi betale. De har endda levet et super skrabet budget for at være flinke ved os. – og tak for det, men det er s.. da en underlig lovgivning der pålægger husejere at betale for staten kan undersøge vores fælles kulturarv…… Det kan da heller ikke være særlig befordrende for et evt. samarbejde.  Nå men der er jo ikke andet at gøre end betale, men det er da lidt sure penge. Vi kunne godt finde anvendelse for dem et andet sted i byggeriet.
Created with Nokia Smart Cam
Rigtig glædelig jul til alle jer der følger med på bloggen. Det er en stor glæde for os at mærke den opbakning og interesse der er for vores projekt, tak for det.

Ugen der gik – uge 50

Uge 50

Indiana Jones was here ………………….!!!!!!  Om det var Ove eller Indiana Jones var lidt svært at se pga. røgskyen…. Men Ove havde netop sat en stige op til 2. sal, da vi nu ikke længere kunne benytte hovedtrappen. Men da han kort efter selv var oppe for at jage nogle duer ud, havde han ligesom glemt det. Så da han gik ned af trappen forsvandt trinene under ham i bedste Indiana Jones stil, men heldig vis – traditionen tro, slap helten fra det uden en skramme!

Så nu er der slået et bræt for trappen, oppe og nede,- så historien ikke gentager sig.

I ugens løb er trappen blevet blotlagt, så den er klar til snedkeren, som kommer i januar. Vi skulle bl.a. se om de bjælker der bærer trappen er rådne, redde stukloftet, – så det kan genetableres med samme profil osv.

Vi har fået vores hovedør tilbage fra Rammelisten. Den er SÅ FLOT, så nu skal jeg i gang med at male den på ydersiden, så den lige kan nå at tørre lidt inden den skal sættes i. Det lykkedes at sætte en gammel type lås i, så vi kunne genbruge det fine dørgreb.

Vi har fået sat de første 4 vinduer i sidehuset, – selv om kun er monteret endnu ikke fuget osv., er det helt vild så stor effekt det har i et rum, når vinduerne bliver sat i. Og efter jul sætter glarmesteren glas i de næste fire.

Rune har været her og sætte ”inderkarme” i de 3 kviste. Så nu er de klar til at Snedkeren i næste uge kommer og beslår rammerne så vinduerne kan komme i. Snedkeren arbejder også med at lave den sidste kvist klar. Det er den sværeste, fordi han skal genbruge så meget som muligt af den gamle kvist.  Men herligt bliver det, når vi kan ”lukke taget”.

Ugen der gik – uge 49

Uge 49
Endnu en forrygende uge, med masser af aktivitet og masser af fagfolk i huset.

Et af højdepunkterne var da vi havde besøg af snedker Øjwind Kaas Larsen, som sammen med arkitekt Leif Topsøe, gennemgik hovedtrappen og diskuterede udfordringer og løsninger. Konklusion : “den hænger i renommeet”. Det var tydeligt ATS Øjwind havde stor indsigt og forståelse for restaureringsarbejde, og så syntes han oven i købet det er sjovt og spændende, så vi har besluttet os for at han skal have opgaven. Og vi glæder os til at arbejde sammen med ham.

Dagen efter kom Anne Simonsen og Heidi ( konservatorer) som trods blæst og kulde, trak i deres bamsedragter, og gik i gang med at afdække historiske spor i trapperummet. Det er dybt fascinerende hvordan de med skalpel kan afdække alle malingslagene( et for et) på trappen. (se foto) De kan ud fra de forskellige lag tapet og bemalinger på væggene, datere og afdække husets historie. Nu har de fået materiale med hjem til analyse, og kommer så igen i begyndelsen af januar.

Ove har været at forveksle med en muldvarp….. det meste af ugen, har han stået nede i et hul og gravet og understøbt væggene i luden. Kæmpe hårdt og beskidt arbejde……!

Rune arbejder fortsat sammen med snedker Peter Nordal, på at lave vinduer til kvistene. De var forbi først på ugen for lige at sikre sig at vinduesrammerne passede i karmene. Jeg havde rustbehandlet alle beslag/ hængsler, som vi har fået retur fra smeden i Humlebæk, så dem fik de også med. Så nu er der bare tilbage at vente på at de kommer igen, – og har vinduerne med. Spændende!

Jens Blikkenslager har brugt et par dage på taget. Han er i gang med at lægge blik på den sidste kvist. Den er ikke helt færdig, men tæt på.

Og så har jeg gjort noget vildt. Jeg har bestilt håndtrykt tapet, til den nederste del af trappevæggen i vores baghus. Det er en bekendt, Lone Simonsen/LLZ-tapet, som laver nogle rigtig fine tapeter. ( se hendes hjemmeside: LLZ-tapet.dk ) Det blir’ så flot.