Ugen der gik – uge 50

Uge 50

Indiana Jones was here ………………….!!!!!!  Om det var Ove eller Indiana Jones var lidt svært at se pga. røgskyen…. Men Ove havde netop sat en stige op til 2. sal, da vi nu ikke længere kunne benytte hovedtrappen. Men da han kort efter selv var oppe for at jage nogle duer ud, havde han ligesom glemt det. Så da han gik ned af trappen forsvandt trinene under ham i bedste Indiana Jones stil, men heldig vis – traditionen tro, slap helten fra det uden en skramme!

Så nu er der slået et bræt for trappen, oppe og nede,- så historien ikke gentager sig.

I ugens løb er trappen blevet blotlagt, så den er klar til snedkeren, som kommer i januar. Vi skulle bl.a. se om de bjælker der bærer trappen er rådne, redde stukloftet, – så det kan genetableres med samme profil osv.

Vi har fået vores hovedør tilbage fra Rammelisten. Den er SÅ FLOT, så nu skal jeg i gang med at male den på ydersiden, så den lige kan nå at tørre lidt inden den skal sættes i. Det lykkedes at sætte en gammel type lås i, så vi kunne genbruge det fine dørgreb.

Vi har fået sat de første 4 vinduer i sidehuset, – selv om kun er monteret endnu ikke fuget osv., er det helt vild så stor effekt det har i et rum, når vinduerne bliver sat i. Og efter jul sætter glarmesteren glas i de næste fire.

Rune har været her og sætte ”inderkarme” i de 3 kviste. Så nu er de klar til at Snedkeren i næste uge kommer og beslår rammerne så vinduerne kan komme i. Snedkeren arbejder også med at lave den sidste kvist klar. Det er den sværeste, fordi han skal genbruge så meget som muligt af den gamle kvist.  Men herligt bliver det, når vi kan ”lukke taget”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *