Ugen der gik – uge 51

 Uge 51

Julen står for døren……… og traditionerne holdes i hævd.

Vi var til store –  bagedag sammen med nogle venner. Alle kommer hver især med en portion dej, og hjem går man med alskens gode kager ……….Uhmmmm
image-3 (1)
image-5
Men bygges skal der jo, så Ove knokler på med at understøbe de sidste to vægge i sidehuset. Der graves, stønnes, støbes og høres P1, – ja så højt at naboerne hører med.
Created with Nokia Smart Cam
I landsforeningen ‘By & Land’s ” tidsskrift, har Formand Helge Torn, skrevet en artikel om vores arbejde med at få Stengade 58 på benene igen. Når vi har modtaget den I en digital udgave, laver vi et link til den, her på bloggen.
Rune holder juleferie, og Peter Nordal arbejder stadig på den sidste kvist og på at få sat glas i kvistvinduerene. Det er lidt øv, at det hele står åbent i det våde vejr vi har for tiden, så forhåbentlig skal vi ikke vente meget længere.
Og så har vi fået en regning på den arkæologiske undersøgelse, som vi blev pålagt at lade udføre, – i september 2013 !
Vi troede ellers at de havde besluttet ikke at sende en regning, da de ikke fandt noget særligt, men nej……..12.000 kr skal vi betale. De har endda levet et super skrabet budget for at være flinke ved os. – og tak for det, men det er s.. da en underlig lovgivning der pålægger husejere at betale for staten kan undersøge vores fælles kulturarv…… Det kan da heller ikke være særlig befordrende for et evt. samarbejde.  Nå men der er jo ikke andet at gøre end betale, men det er da lidt sure penge. Vi kunne godt finde anvendelse for dem et andet sted i byggeriet.
Created with Nokia Smart Cam
Rigtig glædelig jul til alle jer der følger med på bloggen. Det er en stor glæde for os at mærke den opbakning og interesse der er for vores projekt, tak for det.

2 thoughts on “Ugen der gik – uge 51

  1. Rigtig god jul og et spændende nytår, der helt sikkert bringer jeres store projekt et kæmpe skridt videre. Tak for at i lukker os ind bag murene med denne side – følger trofast med hver uge!

  2. Kære Marie. Tusind tak og i rigtig lige måde. Vi glæder os selv rigtig meget til det nye “arbejdsår” og er sikre på at det vil komme til at syne af noget, for nu tager vi snarlig fat på den indvendige opbygning. Det bliver SÅ spændende. Kig forbi !
    Kh. Ulla

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *