Ugen der gik – uge 8

Uge 8
Hold nu op. Jeg tog på døgnvagt mandag morgen og videre derfra til Kolding for at besøge min mor på hospitalet. Da jeg kom hjem onsdag aften, kunne jeg dårlig kende vores hus. Vores murer Dave og hans kollega, Rune, Kurt og Ove havde i løbet af tre dage fået opmuret  vægge til både trapperum, entre og handicaptoilet. Nu kan man pludselig meget bedre se det hele for sig……

I løbet af ugen er der ydermere blevet slået net og pap på alt bindingsværket i trapperummet samt i den ene værelse i sidehuset, og murerne er nu godt i gang med at pudse væggene. Elektrikeren farer rundt og gør sit bedste for at sikre at der kommer kontakter og lys de rigtige steder. Der bliver slået brædder på lofter, hentet materialer og ikke mindst fragtet mange ton sand…!
Jubiiii nu begynder opbygningen for alvor.

Og glæd jer, jeg tror jeg kan garantere at vores foto igen vil blive en bedre kvalitet. Jeg måtte overgi’ mig og købe et nyt kamera. Vi havde jo ellers fået et rigtig godt kamera forærende af Jens fra Foto Care. Desværre bukkede det under af den noget hårdhændede og støvede tilværelse det måtte lide. Men nu har jeg købt et vand – og støvtæt kamera, der tager knald gode billeder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *