Ugen der gik – uge 34

Uge 34 – En skorsten blir’ til.
Ferien er slut og vi er tilbage på vores jobs igen. Men det betyder jo ikke, at der ikke sker noget i Stengade. Mureren har været her og han har muret den sidste skorsten på hovedhuset. Han er super dygtig og det er en fornøjelse at se ham arbejde. Denne gang foregik arbejdet ikke under en skyfri himmel, som sidst, men på trods af dårlige vejrprognoser, holdt vejret i Stengade sig flot og næsten tørt hele mandagen.
Spandevis af sten og mørtel blev hejst op på til tagstilladset, i en lind strøm hele dagen.
Nu står skorstenen færdigpudset og venter blot på de tegl der skal komme og understrege dens knejsen på tagets top.



I ugen løb er arbejdet med at lægge tegl på sidehuset fortsat. Det er ikke så svært at få lagt tegl op, men arbejdet med at lægge og tilpasse tegl ved skotrender, skorsten og kviste kræver både megen tid og tålmodighed.
Vi har fået endnu et renoveret vindue retur fra snedkeren. Han har travlt. Det er fortsat masser af vinduer der skal renoveres, samtidig med at han arbejder på kvistene. Vi vil jo rigtig gerne nå at lukke huset inden efteråret tager fat med blæst og kulde……!

One thought on “Ugen der gik – uge 34

  1. Jeg er ved at være godt træt. Det at lægge et tag er ikke sådan ligetil med 2 skodtrenner, 3 skorstene og 2 kviste. Det gå bare så langsomt, der er mange arbejdsgange meget forskelligt værktøj skal med. Meget af dette arbejde er murerarbejde og det er jeg om end ikke helt blank, men dog ikke den skarpeste kniv i skuffen. Så sent som i dag fandt jeg ud af at hønsenet ikke er det bedste af lægge mørtlen i under teglene i skodtrennen, det ruster og mørtlen falder ud. Det er i sådan situationer at mine arme bliver såååååååå lange.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *