Uge 33: Et tag blir’ til…..
Vejrguderne holder stadig med os, og vi har hele ugen kunnet arbejde på taget.
Blikkenslageren er blevet færdig med den store snoede skotrende ved luden. Der er blevet lagt undertag, bestående af en nyudviklet diffusionsåbent dug. Der er opsat klemlister i den rette afstand. Tegl er kastet op på stilladset, og siden lagt i et sindrigt mønster. Vi har på sidehustaget måttet blande helt nye og “gamle nye” tegl, da vi ikke havde nok af de gamle. Vi er igang med at undersøge markedet for tagvinduer til fredede ejendomme, samt vurdere hvilke muligheder der er med hensyn til kvistvinduerne. Koblede rammer vil være for kraftige i forhold til resten af husets vinduer. Forsatsrammer vil være besværlige i en kvist. Så tilbage er der optoglas. Glas der monteres direkte på vinduet…… men hvis vi vælger dem, kan vi ikke anvende de samme anverfere som i resten af huset, – så med andre ord er der mange ting der skal tages højde for og undesøges.
Snedkeren har været og aflevere et nyt fremstillet vindue, det er helt vild flot. Kernetræ og stort set ingen knaster. Flot kittet med gammelt glas og med fine beslag fremstillet hos lokal smed.
Efter jeg fik nys om jeres blog for arbejdet på Stengade 58 har jeg fulgt jer fast på bloglovin. Det er skønt at kunne følge med på sidelinjen i sådan et spændende projekt -glæder mig meget til at kunne se det færdige resultat engang.
Kære Marie. Tak for din kommentar. Rigtig dejligt at vide at der er nogen derude…. som følger projektet. Det giver os masser af energi at mærke at der er andre end os selv der syntes det er et spændende projekt 🙂
🙂 Et hus med en smuk og god energi i,,,glæder mig til at se det færdige resultat 🙂 det jeg har set indtil nu, er herligt at skue.
Tak Elise 🙂