To små mågeunger som burde sidde lunt og godt i reden bag skorstenen, men nej….! De er hoppet ud af reden, rutsjet ned i tagrenden, for så ikke at kunne finde tilbage igen. Så nu bor de der, hårdt og ubekvemt i skotrenden, og er heldigvis ikke blevet forladt af deres forældre. De ret søde, men desværre er det nemmere at høre dem, – end at se dem…!
Ellers går det godt i Stengade. Vi har haft besøg af TDC som har lagt net kabel fra kælderen og ind i huset. Forsyning Helsingør har været og skifte elmåler.
Kurt og Rune har haft travlt med at sætte vindueskarme i huset, og se lige hoveddøren – det bliver bare så flot. Der er også sat pap på bindingsværket. Vi mangler et enkelt nyt badeværelsesvindue, som snedkeren er i gang med, så er der klar til at murerne kan komme og pudse resten af ydervæggene i gården.
Vores sagsbehandler Thomas Ebdrup fra Tekninsk Forvaltning og brandinspektør Martin, har været utrolig hjælpsomme, og har igen stillet op til et besøg hvor vi i fællesskab har forsøgt at finde en brandkamserstanings-løsning, der gør at vi kan undgå at skulle opsætte og betalte for et sprinkleranlæg til en pris på mellem 140 og 180.000 kr. Vi arbejder stadig på sagen og ber` til at det kan lade sig gøre.
Vi har søgt RealDania fonden om tilskud til at restaurere rokokoværelset i sidehuset. Det har vi desværre fået afslag på, men vi har endnu ikke opgivet håbet om at lade et fortidsminde være synligt og bevaret, for eftertiden.
Leif Topsøe,- vores arkitekt, har også været her. Vi har gennemgået huset og fundet løsning på små og store spørgsmål. Han har målt facaden op og er aktuelt i gang med at tegne på forsalg til hvordan facaden skal tage sig ud i fremtiden,- spændende!
Ove forsøger at tæmme slanger og gulvvarmeudfordringer, ved siden af alt det andet han går og laver. Der er mange løse ender der kræver overblik og koordination. Men Stengade har et godt team, af dygtige folk omkring sig, så det skal nok ende godt.