Ugerne der gik – uge 23 – 24

Uge 23 og 24

Kalkearbejdet er fortsat. Det var et krav fra Kulturstyrelsen at vinduerne skulle være grønne og væggene gule, som de var før og som det var typisk førhen. Vi måtte så selv vælge hvilken gule og hvilken grønne. Men det er da svært, skal jeg hilse og sige – KÆMPE svært at vælge/blande/se farver. Vi har lavet den gule farve mørkere og er nu ved at være ret tilfredse, selv om det blev noget helt andet end det vi havde tænkt os.

Resten af vinduerne til ludens og forhusets gårdside, er endelig kommet retur fra snedkeren. Se på vedhæftede fotos hvor fint de er blevet udluset og har fået de gamle restaurerede beslag og anverfere tilbage. Karmene er nu malet på ydersiden og sat i. Der måtte lige repareres lidt i bindingsværket et enkelt sted. Godt at Rune er ved at være specialist på det område. Alle vinduesrammer er grundet ud og indvendigt, og efterfølgende kørt til glarmesteren. Dørkarmen til yderdøren i luden er også sat i, så nu varer det ikke længe før murerne kan komme og pudse resten af gårdsidens vægge.

Kurt har ”skrallet ind til benet” i port-værelset. Et kæmpe stort hårdt og beskidt arbejde. Så nu er der klar til at gå i gang med genopbygningen,- i Forhuset……!!!!

I Kælderen har vi støbt ¼ af gulvet. Og søde venner har hjulpet med at rense og fuge de flotte kampestensvægge. Læg også mærke til den flotte tømmerkonstruktion i kælderen.

3 thoughts on “Ugerne der gik – uge 23 – 24

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *