Ugen der gik – uge 22

Hvor heldig kan man være…. ? Vi har gennem Genbyg, købt det fineste indbygning-skab, og en dør. Begge stammer fra Rigshospitalets gamle patienthospital. Lågerne i skabet, har samme profil som flere af dørene i Forhuset. Vi tænker det skal bruges som køkkenbords-skabe, i et af vores kommende gæste-køkkener.


Og heldet stopper ikke der. Rune er startet hos os, og vi kan endelig komme videre med tag og bindingsværk. Nu er han i gang med tømrerarbejdet i Ludens etageadskillelse. Den del af huset skal sikres/genopbygges, før vi kan få sat stilladset til skorsten op. Vi har fået fremstillet 2 special-byggede jern, som skal forstærke tømmeret og holde trappen oppe. De skal skjules/ lægges ind i 2 bjælker.
Det kræver omhyggelighed at få jernet lagt ind, uden det kan ses.
Det lykkes, og det bliver super!
Det lange kryds viser sig dog at være for nedbrudt til at kunne reddes, så jernet til 1500 kr. må droppes, – en bjælke og 8 timers arbejde er spildt.
Den nye løsning er nu på plads og alt er i den skønneste orden, – og understøtningen er taget ned.
Vores debat med forskellige fagfolk, omkring vores tag-løsning er nået det punkt, hvor jeg har kunnet lave et forslag som jeg mener og tror at Kulturstyrelsen vil kunne godtage.
Ikke mindre end 6 byggefolk/fagfolk har givet deres bidrag til at en fornuftig løsning kunne falde på plads. Det har været fantastisk at opleve hvor engageret de har været i spørgsmålet, om at sikre den bedste løsning omkring anvendelse af træfiberplader i tagkonstruktionen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *