Ugerne der gik – uge 1 – 2

2016 – året hvor vi åbner !

Det er både skrækindjagende og vild spændende. Der er stadig mange beslutninger der skal tages og mange opgaver der skal løses, så vi må fortsat være oppe ”på tæerne”.

Det går da også fortsat der ud af, i alle retninger J

  • Vi har haft møde med et køkkenrådgivningsfirma. Der er mange ting der skal tages højde for både med hensyn til indretning og diverse installationer
  • Vi har haft møde med forsikringsselskab. Vi fandt nemlig tilfældigt ud af, at der hvor ejendommen er forsikret nu, forsikrer de slet ikke fredede ejendomme. …..??? Så nu har vi fået et nyt forsikringstilbud på 34.000kr. (kun bygningsforsikring, – ingen indbo, ansvar etc, ) Den er dyr pga. hoteldrift og fredning. Vi må sande at der er flere og flere udgifter der skal dækkes af ”overnatningsprisen”
  • Vores murer Dave er færdig med væggene i det store loftrum på 2.sal. Lerpudsen er blevet ”forseglet” med kærnemælk, og det ser knaldgodt ud og det bliver et fantastisk indeklima. Rune er ved at lægge slangerne til gulvvarme ud, så inden længe kan gulvbrædderne købes og lægges til af klimatisering
  • Jeg er ved at lægge sidste hånd på vinduerne mod Stengade. Beslag er på vej fra England til Cafevinduerne. Rune er ved at lægge lås i hoveddørene mod Stengade, så inden længe kommer vi til at ligne et hus mere end en byggeplads.
  • Især Benjamin er ved at brand og lydisolere gulvene i de tre værelser mod Stengade. Ove er ved at bygge en skillevæg til køkken i det ene værelse.
  • Dave er i gang med at pudse trappeopgangen og badeværelset på 2 sal.
  • Vi har fået gasfyr, så inden længe er der varme i side og forhus.
  • Benjamin og Rune har lavet/ og har gang i masser af snedkerarbejde; skunkvæg af nogle af de flotte gamle gulvbrædder, trappe til loftrummet, udvendig beklædning af lysskakten, skab under vask i badeværelse, istandsættelse af glasdøren til trapperummet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *