Ugerne der gik – uge 51 – 52

Nu nærmer sig årsskiftet.

2015 har været et vildt år, huset har under faglig kyndighed stille og rolig forvandlet sig til igen at blive en beboelig ejendom. Man begynder så småt at kunne forestille sig det liv der i fremtiden vil forme sig i husets rammer, og dog… Det er noget af et ”hamskifte” vi står overfor, men vi glæder os HELT VILDT !

Øvelsen med at gå fra byggefasen til drift af et gæstehus, bliver mere og mere påtrængende. Mange vigtige, sjove, valg og beslutninger skal tages. Hvilke låsesystemer skal vi vælge, skal vi allerede købe havemøbler og senge, – der er jo udsalg….! Hvor skal emhætte, ovn og komfur stå i cafeen, – der skal jo laves rørarbejde og ventilation nu. Hvor og hvordan skal vi annoncere, hvordan skal hjemmesiden se ud osv. osv.

Men sideløbende må vi hænge i med at fortsætte byggeriet. Og de seneste uger er der da også sket en masse:

  • Der er blevet sat nyt gasfyr op i kælderen
  • Benjamin har beklædt lysskakten med flotte store gulvbrædder, på den udvendige side.
  • Gulvene på første sal i forhuset er taget op. Og vi er i gang med at brand og lydisolere.
  • Rune har bygget endnu en skunkvæg, med revledør.
  • Dave og Illias er næsten færdige med det store loftrum på 2.sal.
  • Vinduer og døre til facaden er malet færdige
  • Og vi har sluttet året af med en julefrokost i hinandens gode selskab. Så nu ser vi først håndværkerne igen i det nye år.

VI ØNSKER ALLE STENGADES BLOG-LÆSERE ET RIGTIG NYTÅR !

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *